Hulmursisolering i Varde, Kolding og Esbjerg omegn
Har du lagt mærke til at det trækker i dit hjem eller på kontoret, og kunne du tænke dig at spare penge på din varmeregning, samt få et bedre indeklima?
Så vil vi hos Max Mathiesen & søn A/S klart anbefale at I får lavet hulmursisolering. Efterisolering med granulat er en investering, der typisk er tjent hjem på 2 - 3 år. Derefter fortsætter besparelsen fremover uden at værdien forringes, som ved andre boligforbedringer.
I samarbejde med førende mineraluldsproducenter har vi således gennem mere end 50 år hulmursisoleret et par tusinde huse, hvorved kunderne har opnået store besparelser og bedre indeklima.
At CO2 udslippet samtidigt er blevet væsentligt reduceret, og dermed er med til at skåne miljøet, er kun et yderligere plus.
Hulmursisolering er en fordelagtig løsning til ældre huse
Isolering af hulrum i mure er en nem, billig og effektiv form for isolering. Alligevel er der mange ældre huse, der har kolde hulrum i murerne. Huse bygget i fra 1900 - 1950’erne er oftest bygget med hulmur uden hulmursisolering.
Derfor kan en isolering af hulmuren være nødvendigt. Med nutidens energipriser, koster varmetabet gennem en ydervæg uden hulmursisolering typisk på 70-90 kr./m2 årligt afhængig af opvarmningsformen. Investeringen til hulmursisolering vil typisk tjene sig hjem på 2-3 år.
Udover de økonomiske fordele ved hulmursisolering vil komforten og indeklimaet få et løft, da kuldenedfald fra væggene forsvinder.
Ydermere vil isolering af hulmuren dæmpe støjen fra støjkilder - f.eks. nærliggende veje o.l. Hulmursisoleringen foregår udefra, helt uden gener for beboerne.
Udtagne mursten mures i igen, og der fuges efter, så det er svært at se "sporene" efter isoleringen. Et pudset hus er ingen hindring.
Vi bruger udelukkende mineraluldsgranulat fra førende mineraluldsproducenter til hulmursisolering, idet det er det mest veldokumenterede og gennemprøvede produkt på markedet.
Vi tilbyder gerne et uforpligtende tilbud på hulmursisolering baseret på opmåling.
Hvorfor mineraluldsgranulat til hulmursisolering?
Granulatet er fremstillet af stenfibre. Det er med andre ord mineraluld, som har bedre isoleringsevne end plastgranulater og skumprodukter til hulmursisolering. Materialet er uforgængeligt og uorganisk. Det danner ikke grobund for svampe, bakterier eller andre mikroorganismer. Det har Gæringsfysiologisk Laboratorium A/S attesteret.
Hulrumsfyld indblæses udefra hurtigt og uden lugt- eller støvgener.
På varmeregnskabet kan du se, at du har fået indblæst mineraluldsgranulat. Det er klart, at der skal tages mursten ud et antal steder, men de lempes forsigtigt ud og mures på plads bagefter. Mørtelfugen kan tones, så den falder helt sammen med resten.
Et pudset hus er heller ikke noget problem, fordi strukturen i pudslaget let etableres på den isatte sten. Eller du kan kombinere, så hulmursisoleringen udføres på et tidspunkt, hvor murværket alligevel skal males over.
Fremgangsmåden
Først får du et tilbud fra os. Når arbejdet går i gang, placeres maskinen, så sporene ikke skæmmer. Der tages sten ud med ca. 2 meters mellemrum, mundstykket sættes til hullet, og hulmuren fyldes op. Det sker nedefra og op i første omgang, og siden oppefra og ned.
Ved indblæsningen bliver de lette mineraluldsfibre presset sammen til et tæt, ensartet varmeisolerende lag, der kommer ud i selv de mest utilgængelige kroge. Så lukkes hullerne, og du har allerede glæde af investeringen. Husk altid at give dit forsikringsselskab besked om isoleringsarbejdet.
Kontakt os og hør mere om hulmursisolering
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information omkring hulmursisolering, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Du kan ringe til os på 75 22 12 22 eller sende en mail til mm@mmsvarde.dk. Alternativt kan du bruge kontaktformularen her på siden, så vender vi tilbage hurtigst muligt.